Himolla 9106 Otiumstol

SKU HIM-9106-26-G-14-BDY-GRAN Kategori Otiumstole
11.995,00 DKK
Inkl. moms

Himolla 9106 otiumstol med løftefunktion og elektrisk regulering af ryglæn og fodstøtte. Fås i sort læder eller gråt stof.

  • Løftestol med regulérbar nakkestøtte
  • Betræk i stof eller ægte læder
  • Premium formstøbt polstring
  • Vælg mellem flere størrelser
Størrelse:
Antal motorer
Vælg betræk:
På lager - 4-5 dages leveringstid

Behagelig hvilestol med skjulte funktioner

Denne hvilestol fra Himolla er en af vores mest populære modeller – og det er ikke uden grund. Himolla model 9106 rummer nemlig alt det du forventer af en moderne hvilestol. 

Model 9106 kan vælges i 3 forskellige størrelser, hvilket gør det muligt at finde en udgave, som passer perfekt til dit unikke behov.

Ved første øjekast ligner det en helt almindelig stol, men inde i stolen gemmer der sig kraftige motorer, som både kan løfte hele stolen, styre ryggen og løfte fodskamlen. Alt sammen styres nemt med en fjernbetjening.

Se vores præsentationsvideo og læs mere om Himolla hvilestolen længere nede på denne side.

Hvad kan en elektrisk otiumstol?

Når du først har fået øjnene op for hvor skøn en elektrisk otiumstol egentlig er – så er den ikke til at undvære. Men hvad er det egentlig, som gør en elektrisk hvilestol så særlig? En elektrisk løftestol ligner til forveksling en helt almindelig lænestol, som blot er behagelig at sidde i. Men inde i stolen gemmer der sig flere kraftige motorer. Disse motorer er så kraftige, at de kan løfte hele stolens polstrede del op fra gulvet, mens et metalstel bliver stående solidt på gulvet.

Her kan du se, hvordan otiumstolens stå-op-funktion fungerer i praksis:

Himolla otiumstol med stå-op-funktion

Når du sidder i stolen og aktiverer løftefunktionen vil dine hofter langsomt bliver løftet opad samtidig med at dine fødder bliver på jorden. Dette gør at du meget lettere kan rejse dig fra stolen – selvom kræfterne i ben, ryg og mave ikke er hvad de har været. Med andre ord: Hvilestolen giver dig et lille ekstra løft i hverdagen. 

Indstil stolen i flere hvilepositioner

Udover løftefunktionen kan Himolla-stolens motorer også styre stolens ryg og fodskammel. Du kan styre ryglæn og fodskammel uafhængigt af hinanden. Du kan fx køre benene op i vandret position samtidig med at du lægger ryggen ned. På den måde kan bruge stolen til at tage dig små hvil i løbet af dagen. Det kan være rigtig dejligt og nemt, hvis du er dårligt gående. På den måde behøver du ikke at bevæge dig over i din seng for at få et lille middagshvil. 

Indstilling af Himolla otiumstol med flere motorer

Du kan også nøjes med at køre benene i vandret, så du kan sidde og se TV, læse, løse krydsord eller strikke. Det er der også mange, som har stor glæde af. Når du sidder i en elektrisk hvilestol kan du nemt ændre din siddestilling flere gange dagligt. 

Regulerbar nakkestøtte og ekstra behagelig skumpolstring

Til forskel fra Himolla 9964, så er model 9106 udstyret med en regulerbar nakkestøtte. Med hænderne kan du ’vride’ nakkestøtten frem og tilbage. Ved at tage fat i ryglænets øverste del kan du vippe nakkestøtten frem eller tilbage. 

Model 9106 er også fremstillet med en med ekstra behagelig og blødt skum, som gør at du kan sidde mange timer i stolen - og så har du muligheden for at vælge mellem tre forskellige størrelser.

Så grundlæggende er forskellen på model 9964 og 9106, at sidstnævnte er udstyret med regulérbar nakkestøtte, en mere behagelig skumpolstring og muligheden for at vælge størrelse, hvilket forklarer prisforskellen.

Vælg mellem stof eller læder

Denne hvilestol fra Himolla kan fås med enten stof- eller læderpolstring. Begge polstringer er slidstærke og nemme at vedligeholde. 

Hvis du ønsker en polstring, som er meget nem at vedligeholde og kan tørre af med en fugtig klud skal du vælge læderpolstring. Denne polstring er sort indfarvet koskind i en meget lækker og blød kvalitet. Sort læderpolstring er et klassisk valg, som bliver ved med at se flot ud i mange år.

Vælger du stofpolstringen får du et klassisk koksgrå møbelstof, som er meget behageligt at sidde i. Stoffet er fremstillet i 100% polyester og er nemt at holde fri for pletter. 

Vælg mellem tre størrelser

Vi er alle forskellige og derfor kan denne Himolla-stol fås i flere størrelser. Du skal blot vælge den størrelse, som passer bedst til dig. I denne tabel kan du se målene på stolene. 

Størrelse:Siddehøjde:Sædebredde:
Small41,0 cm.46,0 cm.
Medium48,0 cm.46,0 cm.
Large48,0 cm.51,0 cm.


Det er stolens sædehøjde og sædebredde, som er forskellig. Som udgangspunkt skal du kunne nå gulvet med flad fod når du sidder i stolen. Mål eventuelt din nuværende stol for at sammenligne højden.

Hvordan leveres din nye hvilestol?

Når du har besluttet dig for at købe en ny otiumstol skal den selvfølgelig leveres til din hjemmeadresse. Du kan vælge at få din nye hvilestol leveret til din kantsten eller vi kan bære den op og pakke den ud. Du skal være opmærksom på at en elektrisk hvilestol vejer omkring 40 kg, og den er derfor meget tung og uhandy at bære ind.

Du kan vælge mellem følgende leveringsmuligheder - Til brofaste øer:
- Kantstenslevering: 795 kr.
- Opbæring: 1.195 kr.
- Opbæring, udpakning, tilslutning og bortskaffelse af emballage: 1595 kr.

Hvis du har en gammel lænestol du gerne vil af med, kan vi naturligvis også tilbyde dig at tage din gamle stol med på genbrugspladsen. Det koster 749 kroner ekstra hvis vi skal bortskaffe en gammel stol.

Hvad hvis stolen ikke passer?

Som med alle vores andre varer har du 14 dages fortrydelsesret på din stol. For at gøre brug af din fortrydelsesret skal stolen være ny og ubrugt. Du må kun afprøve stolen i samme omfang, som hvis du stod i en butik. Stolen må ikke være ødelagt af husdyr, røg, parfume eller andet.

Hvis du fortryder dit køb kan du nemt returnere stolen. Det koster 1.495 kr. at returnere en stol. Vi sørger for at planlægge en afhentning af stolen. Du skal blot kontakte os – så hjælper vi dig videre.


Himolla tryghedsgaranti

Himolla er produkter af meget høj kvalitet, fremstillet i Tyskland - Derfor tilbyder vi hele 5 års garanti på betræk og 2 år på øvrige dele herunder motor og teknik. Skulle der opstå problemer med din Himolla stol, som er omfattet af produktgarantien, så vil service og eventuelle reparationer blive udført gratis på din adresse, hvilket er din tryghed, når du køber et Himolla produkt på Senior24.

Specifikationer

Anbefalet kropshøjde Small: 155-170 cm. | Medium & Large: 165-185 cm.
Max. personvægt 130 kilo
Bredde Small: 69,0 cm. | Medium: 69,0 cm. | Large: 74,0 cm.
Højde Small: 102,0 cm. | Medium: 106,0 cm. | Large: 111,0 cm.
Vægt 40,0 kilo
Sædebredde Small: 46,0 cm. | Medium: 46,0 cm. | Large: 51,0 cm.
Produktgaranti 5 år på betræk | 2 år på motor
Siddedybde Small: 49,0 cm. | Medium: 49,0 cm. | Large: 49,0 cm.
Siddehøjde Small: 41,0 cm. | Medium: 48,0 cm. | Large: 48,0 cm.
Løftefunktion Ja
Placering fjernbetjening Højre side
Strømforsyning 220 V
Højde ryglæn Small: 72,0 cm. | Medium: 72,0 cm. | Large: 72,0 cm.

Tilbehør