Varmetæpper
Et varmetæppe er en behagelig og komfortabel måde at få lidt ekstra varme i hverdagen.
Se vores udvalg af lækre, lune varmetæpper i oversigten nedenfor, læs guiden til at vælge det rigtige, og ring eller send en mail, hvis du har spørgsmål til produkterne.
Få større velvære med et varmetæppe
Med alderen bliver de fleste af os lidt mere kuldskære. Og føler du først, at du fryser, tager det meget nemt fokus fra det, du laver. Derfor bliver du nemt mere ukoncentreret, og får mindre ud af det, du f.eks. læser eller ser i fjernsynet. Fordi du fryser, og derfor ikke føler dig godt tilpas.
Men heldigvis er det nemt at gøre noget ved problemet med et lækkert og behageligt elektrisk varmetæppe fra Senior24.dk.
Køber du hos os, behøver du hverken være nervøs for sikkerheden eller elregningen. For vores moderne varmetæpper fra anerkendte producenter som f.eks. tyske Beurer, anvender solide varmetråde og en avanceret timer og termostat til at styre varmen. Og bløde, hudvenlige tekstiler, der er nemme at holde rene og pæne.
Derfor er strømforbruget lavt, mulighederne for at justere både varmegrader og tid helt i top, og kun din fantasi og varmetæppets størrelse sætter grænserne for, hvordan du kan anvende det i hverdagen.
Få en varmere hverdag med et lækkert varmetæppe
Et varmetæppe kan være en rigtig god løsning for dig, som tit synes, du fryser. For med varmetæppet er det nemt at få lidt ekstra varme og komfort, samt afhjælpe en lang række af de gener og mén, vi får med alderen:
Lindring af muskel- og ledsmerter: Hvis du oplever ømhed eller stivhed i muskler og led, kan et varmetæppe hjælpe med at løsne spændinger og forbedre blodcirkulationen. Det kan være særligt gavnligt for dig, som døjer med gigt, mén efter mange års arbejde med enten tungeløft eller ensformigt arbejde, eller har andre kroniske smertetilstande.
Afhjælpning af rygsmerter: Mange mennesker oplever periodiske rygsmerter, som kan være forårsaget af dårlig kropsholdning, inaktivitet eller stammer fra det arbejde, de har haft. Et varmetæppe kan give lindring ved at tilføre varme til det smertefulde område på ryggen og dermed reducere de spændinger og smerter, som generer dig.
Forbedring af søvnen: Har du svært ved at falde i søvn på grund af kulde, tankemylder eller andre former for ubehag, kan et varmetæppe skabe en behagelig og konstant temperatur, som hjælper med at slappe af og fremme en bedre nattesøvn.
Øget velvære i kølige omgivelser: Når temperaturen falder, kan et varmetæppe give en behagelig varme, som gør det mere komfortabelt at slappe af i hjemmet, uden at skulle skrue op for hele varmesystemet. Dette er særligt nyttigt, hvis du hurtigt bliver kuldskær, eller hvis du ønsker at spare på energien. F.eks. i overgangsperioderne i starten og slutningen af fyringssæsonen.
Hvor meget strøm bruger et varmetæppe ?
Et af de spørgsmål vi oftest får fra vores kunder, er, hvor meget strøm vores varmetæpper bruger.
Det afhænger naturligvis af, hvor lang tid du bruger varmetæppet ad gangen.
Generelt ligger elforbruget på vores varmetæpper på mellem 60 og 160 watt i timen. Så bruger du f.eks. varmetæppet i 20 minutter ad gangen til at varme sengen op før sengetid, forbruger varmetæppet kun 0,04 kWh på at gøre sengen dejlig varm at lægge sig i.
Hvordan finder du det bedste varmetæppe til dine behov ?
Når du skal finde det varmetæppe, som passer bedst til dine behov for ekstra varme i hverdagen, kan du med fordel se nærmere på:
Størrelsen – Varmetæppets størrelse skal passe til den måde, du ønsker at anvende varmetæppet på. Vil du have et varmetæppe, du kan tage over dig, skal du vælge et, der dækker så meget af kroppen som muligt. Men har du f.eks. kun brug for varme på et mere afgrænset område, kan du klare dig med et mindre. Det kan også være, at en varmepude eller en fodvarmer er en bedre løsning til dine behov.
Ledningslængden: Hvor langt er der til den nærmeste stikkontakt, derfra hvor du skal bruge varmetæppet? Er ledningen lang nok? Eller er der brug for en forlængerledning?
Indstillingsmulighederne: Typisk kan du bruge varmetæppets betjening til at indstille varmen og hvor længe, varmetæppet skal varme. Jo flere trin du kan justere varmen i, jo mere præcist kan du indstille temperaturen til dine behov. Typisk kan de fleste klare sig med 3 trin, som giver mulighed for at vælge mellem høj, middel og lav varme.
Timerfunktionen: En timerfunktion sørger for, at du både undgår at blive for varm, og sparer strøm. Det er særligt ideelt, hvis du falder i søvn. Eller bruger varmetæppet til at varme sengen op inden sengetid. Så undgår du, at du bliver for varm, når du sover – og måske sparker dynen af dig, så du vågner, fordi du er blevet for kold.
Sikkerhedsfunktionerne: Alle vores varmetæpper har elektronisk temperaturstyring og overophedningssikring, så varmetæppet slukker automatisk, før det bliver for varmt. Samtidig er tæpperne lavet af Øko-Tex 100 fleece, som er både blødt og skånsomt mod huden.
Rengøringen: Alle vores varmetæpper kan maskinvaskes ved 30 grader, uden at du risikerer at beskadige varmetråde og elektronik i tæpperne. Det gør det nemmere holde varmetæppet rent, pænt og hygiejnisk. Og sikrer mod dårlig lugt.
Få hjælp til at finde det rigtige varmetæppe
Har du overvejet de punkter, der står i listen ovenfor, burde du nu have en ret god idé om, hvilket af vores varmetæpper der er det rigtige til dine behov.
Skulle du have yderligere spørgsmål til de enkelte produkter, du gerne vil have svar på, inden du beslutter dig? Så tøv ikke med at ringe på telefon 7199 3113. Eller skrive en mail med dine spørgsmål, og sende den til info@senior24.dk. Så besvarer vi på din henvendelse alle hverdage mellem 8 og 17.
Så rul op, find det rigtige varmetæppe, og spørg gerne, før du bestiller dit nye varmetæppe online.