Billige rollatorer
Billige rollatorer i en god basis kvalitet. Her finder du en velfungerende rollator til udendørs brug til en fornuftig pris.
Se vores udvalg og læs mere efter produktoversigten om, hvad du bør være opmærksom på, når du skal vælge en billig og sikker måde at komme omkring på udenfor.
Hvorfor vælge en billig rollator ?
Har du brug for en rollator til udendørs brug, vælger mange tit at købe en brugt eller billig rollator, de kan bruge, når de f.eks. skal i haven. Eller ud for at tømme postkassen. Så kan de lade rollatoren stå i f.eks. entreen eller uden for døren. Og på den måde slippe for at få skidt og møg med ind udefra.
Oftest er det dog bedre at købe en billig rollator frem for at købe en rollator brugt. For selv om de billige modeller er en lille smule dyrere end de brugte, ved du, at rollatoren er ny. Og ikke har skjulte skader, der kan føre til fald- og andre uheld. Eller der mangler et eller andet, du ikke var opmærksom på. Samt at der er garanti på den.
Til gengæld kan det så være, at du må give afkald på nogle af de smarte finesser, der er på de dyrere modeller. Men dem har du alligevel oftest ikke brug for, når du bruger rollatoren udendørs.
Hvad skal du se efter, når du vælger en billig rollator til udendørs brug ?
Når du skal vælge en billig rollator til udendørs brug, er der flere faktorer, du bør overveje for at sikre, at du får den rigtige model til dine behov.
Overvej brugssituationen: Når rollatoren skal anvendes udendørs, er det vigtigt, at den er ekstra robust og designet til at kunne håndtere forskellige terræner som grusstier, fortove og ujævne græsplæner. Samt kan tåle at blive våd og snavset.
Særlige krav til håndtagene: Samtidig er det vigtigt, at du kan få et godt greb om rollatorens håndtag – og at håndtagene sidder i den rigtige højde i forhold til din kropsbygning. Altså skal det være muligt at justere højden på håndtagene. Og de skal være store, og give dig et godt, solidt greb om rollatoren. Det gør det nemmere at styre den – og gør det lettere at holde godt fast i den, hvis du er ved at snuble.
Ekstra krav til bremserne: Bremserne er en anden vigtig detalje, du skal holde øje med, når du vælger en rollator til udendørs brug. For dels skal bremsehåndtagene være nemme og solide at få fat i, hvis du har brug for at bremse. Og dels skal bremseklodserne give et solidt greb om hjulene, så rollatoren nemt kan bringes til hurtig standsning. F.eks. fordi du snubler over et eller andet.
Sørg for kraftigere hjul: En rollator til udendørs brug har typisk brug for at køre i mere uvejsomt terræn end på gulvet indenfor. Derfor er det en god ide, at hjulene er større og bredere. Samt giver en vis grad af affjedring, så små ujævnheder ikke føles så tydeligt i håndtagene. Så vælg:
Større hjul, da de lettere kan køre over små forhindringer som sten og grene.
Bredere hjul, fordi de giver et bedre ”vejgreb” og større stabilitet på ujævne overflader.
Gummi- eller luftfyldte hjul, som giver bedre affjedring og større komfort under kørslen.
Tjek også, at du kan låse hjulene. Så kan du nemmere sætte dig og rejse dig fra rollatoren, uden at den triller væk under dig. F.eks. fordi underlaget skråner.
Husk også sæde og opbevaring: Hav også fokus på, om rollatoren har f.eks. et sæde og en kurv eller lille taske monteret. Så kan du nemt tage noget med dig eller med tilbage, når du går udenfor. Og har et sted at sætte dig, hvis du får behov for det undervejs. Eller hvis du skal sidde og arbejde med et eller andet. Tjek også siddekomforten på sædet. Samt hvorvidt der er mulighed for god rygstøtte, når du sidder ned.
Skal du have rollatoren med dig: En tungere rollator er oftest nemmere at køre med udendørs. Og virker generelt mere solid. Men har du planer om at tage rollatoren med dig i f.eks. bilen, når du skal ud, er det vigtigt, at rollatoren ikke er tungere, end du kan løfte den, og sætte den ind i bagagerummet. Samt at det er nemt at folde rollatoren sammen – uden at det går ud over stabiliteten, når rollatoren anvendes udenfor. Tjek eventuelt også vores letvægts-rollatorer til udendørs brug her.
Hvor meget kan rollatoren bære: En sidste detalje som kan være nødvendig at være opmærksom på, er, hvor meget rollatoren kan bære. De fleste rollatorer til udendørs brug er konstrueret til en nærmere defineret vægtgrænse. Så sørg for at vælge en rollator, som kan holde både til din egen vægt – og det, som du eventuelt har med dig i rollatorens kurv eller taske.
Har du brug for specielle rollatorer til brug i mere uvejsomt terræn, kan du med fordel se nærmere på vores såkaldte off-road rollatorer.
Praktisk tilbehør til billige rollatorer til udendørs brug
Skal rollatoren anvendes og måske stå udendørs, kan det være praktisk, hvis det er muligt at købe et vejrbestandigt overtræk, som passer til den. Også selv om den skal stå under f.eks. et halvtag. For betrækket kan beskytte rollatoren både mod slagregn og sne, der blæser ind under halvtaget. Og skåne den mod direkte sollys. Så kan rollatoren bedre holde til at stå udendørs hele året.
Til nogle rollatorer kan du også få en praktisk rejsetaske, som gør det nemmere at bære og transportere rollatoren. Derudover kan du tilkøbe trådkurve i forskellige størrelser til alle de billige rollatorer. Eller lukkede tasker, som holder det du har med dig tørt.
Endelig er det muligt at tilkøbe stokholdere, kopholdere, kroge til tasker og mange andre former for praktisk tilbehør til billige rollatorer til udendørs brug.
Få svar på alle dine spørgsmål om billige rollatorer
Nu skulle du gerne være bedre klædt på til at vælge en af de billige rollatorer til udendørs brug, som du finder her øverst på siden. Samt eventuelt praktisk tilbehør, som gør rollatoren endnu mere velegnet til det behov, du har for at bruge den udenfor.
Har du brug for mere hjælp til at finde den helt perfekte billige rollator til udendørs brug, er du altid velkommen til at kontakte os inden for normal åbningstid på telefon 7199 3113 .
Du kan også sende os en mail hele døgnet på info@senior24.dk. Men vi svarer først den følgende hverdag mellem 8 og 17.
Så rul op, og gå på jagt efter den perfekte billige rollator til dine udendørs behov. Og giv os et ring eller mail, hvis du har brug for flere oplysninger, før du beslutter dig for, hvilken rollator du skal vælge.